Your browser is too old. Please upgrade to Internet Explorer 10 or newer.
This site uses cookies to offer a better browsing experience. Find out more on This page. By using the site, you agree to this. This information will be shared with third parties.
Teknisk support Vil du være bindeleddet mellem teknik og salg i en international virksomhed?
Whole Denmark
Created: 26/04/2025
Applications will be screened regularly.
Vi søger en dygtig og dedikeret kollega til internt teknisk salg, og skal være med til at sikre fortsat høj loyalitet og tilfredshed hos vores kunder med særlig fokus på lavspændingsprodukter. Du bliver en del af vores kundeserviceteam, hvor dit ansvarsområde vil være at yde teknisk support samt tilbudsgivning til vores kunder og kolleger.
Stillingen:
Du refererer til Nordic Zone Sales Support Manager men i det daglige til den danske Landechef. Du vil samarbejde tæt med både lokale sales support-kollegaer og salgsrepræsentanter, og du kan også komme til at yde support til andre lande Nordic Zone Sales Support.
Arbejdssted:
Fortrinsvist Danmark, med base i København.
Mulighed for delvist hjemmearbejde.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
Teknisk vejledning telefonisk og via mail til kunder og salgsteam
Udarbejdelse af tilbud ud fra tegning eller udbudsmateriale
Forbedre og vedligeholde teknisk produktstamdata
Dine primære opgaver
Udarbejde og håndtere tilbud, så de matcher vores prispolitikker.
Understøtte leadgenerering og opfølgning for at styrke salgs-pipelinen.
Samarbejde med salgsteamet om at optimere salgsstrategier.
Vedligeholde og udvikle relationer til både interne og eksterne kunder.
Være kontaktpunkt for kundehenvendelser og sikre hurtig, præcis besvarelse.
Håndtere og løse eskalationer i samarbejde med relevante teams.
Sikre opdaterede kunde- og salgsdata i Salesforce CRM.
Understøtte forecast og pipeline management.
Koordinere ordre- og leveringsforløb med interne teams.
Yde aftersales-support og følge op på produktvurderinger.
Fremme samarbejde på tværs af afdelinger og kommunikere løbende med salg og ledelse.
Dine kvalifikationer
Som optimal kandidat til stillingen er du servicemindet, ansvarsfuld, arbejder struktureret og har gode samarbejdsevner. Det forventes, at du går selvstændigt til løsningen af dine opgaver med kundeservice i højsædet.
Derudover forventer vi, at du:
Uddannet elektriker eller installatør eller el-ingeniør og har minimum 5 års erfaring med elinstallationer, fx tavlebygning eller el-distribution. Og gerne med erfaring fra tilsvarende job.
Kendskab til lavspændings installationer samt grundlæggende forståelse for projekt- og servicestyring.
Trives i tværfaglige og multinationale miljøer.
Flydende dansk og gode engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt.
Stærke IT-kompetencer, herunder PowerPoint, Word, Excel og CRM-systemer.
Kan holde overblik over flere projekter samtidig og arbejder struktureret i et omskifteligt miljø.
Vi tilbyder
Et job hvor du bliver en del at et velfungerende og dygtigt team. Du vil blive præsenteret for mange varierende og alsidige arbejdsopgaver, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg og bidrage med initiativer, viden eller eventuelle forbedringer. Du vil få en grundlig oplæring og løbende uddannelse i vores produkter og systemer.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer, og dertil følger pensionsordning, sundhedsforsikring og bonusaftale. Vi har et stort fokus på uddannelse, og vi vil støtte dine ønsker for personlig udvikling. Inklusion og diversitet er vores DNA, og du er velkommen, som du er.
Arbejdspladsen er i Hvidovre, men der vil også være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Om Legrand Danmark
Legrand Danmark er ejet af Legrand Group, som er den globale specialist inden for elektrisk og digital infrastruktur i byggebranchen. I Danmark er vi en mindre organisation på 26 medarbejdere med forskellige nationaliteter og med stærk tilknytning til vores internationale miljø. Legrand Danmark er en del af Legrand Nordic Zone der opererer i Sverige, Finland, Norge Island og de Baltiske lande.
Legrands formål er at transformere rum, hvor mennesker bor, arbejder og mødes, med elektriske og digitale infrastrukturer og forbundne løsninger, der er enkle, innovative og bæredygtige.
Ønsker du at vide mere om Legrand Danmark kan du besøge vores hjemmeside på www.legrand.dk
Spørgsmål
RightOne håndterer rekrutteringsprocessen for Legrand. Du velkommen til at kontakte Senior Partner Flemming Rydell på 5388 5898 for yderligere informationer.
Legrand Danmark A/S
Stamholmen 155 3
2650 Hvidovre